Ophold på skolen uden for almindelig skoletid i for elever i 4.-10. klasse i Herslebsgade
Morgenmødetid
Når eleverne møder ind om morgenen, møder man i sin klasse, hvor man hygger sig stille og roligt med sine klassekammerater.
Skolens åbningstid er kl. 7.50.
For elever, der har behov for at møde tidligere, er der mulighed for at møde ind fra kl. 7.30, hvor der er personale på kontoret.
Når eleverne har fri
Elever, der har behov for at vente på næste bus eller sine forældre, kan vente på skolen i trygge omgivelser.
Når det ringer ud efter sidste lektion, tømmes klasserne, og elever, der skal vente, samles i vente- eller lektielæsningsrum.
I venterummet er der mulighed for at hygge sig, spille spil eller bare slappe af.
Venterummet er ikke indrettet til leg, og det forventes, at man forholder sig roligt. Der er ikke direkte voksenopsyn, så hvis der er brug for hjælp, skal eleverne henvende sig på kontoret.
I lektielæsningsrummene er reglen, at der skal være arbejdsro. Der er et rum til elever i 4.-6. klasse og ét til elever i 7.-9. klasse.
Skolen lukker kl. 15.20 mandag – torsdag. Fredag er lukketiden kl. 14.35.
Hvis der er behov for ophold, ud over den angivne tid, kontaktes skolelederen.