​Både Frederik og Mikkel er glade for at gå på Kirstine Seligmanns Skole, og de understreger samtidig, at det ikke er nogen badeferie.
Der skal arbejdes:
​
Frederik: ”Vi har gode lærere, som gør undervisningen spændende. Når man mærker, at de går op i, at vi lærer, så gør vi også mere ved det.”
​
Mikkel: ”Lærerne går meget op i, at man laver sine lektier, og vi får mange lektier for. Og det virker, for mit snit er gået op.”
​
Drengene fortæller også, at skolen går op i regler og traditioner.
Når man går på trapperne, skal man gå til højre. Når lærerne kommer ind i klassen, skal man stå bag stolen, indtil læreren siger, man kan sætte sig. Og hver morgen er der morgensang.
De to er enige om, at man hurtigt vænner sig til det: Reglerne giver respekt for lærerne og for undervisningen, og traditionen med morgensang skaber glæde og fællesskab.
​
Fællesskabet dyrkes også på andre måder:
Mikkel: ”Da vi startede, var vi på introtur sammen med parallelklassen. Det var rigtig godt og fik rystet os sammen.”
​
Frederik: ”Vi har også været på studietur i Berlin. Det handlede både om, at vi skulle lære noget fagligt, og om at vi skulle lære hinanden endnu bedre at kende.”​
​