Det har været meget positivt for os at opleve, hvor godt og bevidst dette skifte har været håndteret af KSS med fast, forudsigeligt personale med tydelige voksne, tydelige værdier og ordnede, fysiske rammer. Det er vi meget taknemmelige for.
Vi sidder i bilen på ved hjem fra børnehaven. Zigurd siger:"Det er faktisk ret godt, at Majbrit er begyndt at arbejde i min nye børnehave, (lille pause) hun er nemlig ret sød”.
Om aftenen, inden Line skal sove, fortæller jeg altid Line, hvad hun skal lave i børnehaven den efterfølgende dag.
En dag fortæller jeg Line, at Palle skal lave sprogvurdering af hende, hvortil Line med det samme svarer:" Mor, han er fjollet ham Palle, hvorfor skal jeg det, han ved da, jeg taler dansk? "😂. Personalet er fantastiske, omsorgsfulde, imødekommende og altid i godt humør.
Smilla fortæller: "Det allerbedste ved børnehaven er, at der er madro, og at hendes bedste venner er der, og at de lærer en masse om dyr og lande og alt muligt andet og at de voksne er søde og sjove"
Som Smillas forældre var vi noget spændte på hvordan opstarten i Kirstine Seligmanns Børnehave ville være, men allerede på anden dagen var Smilla klar i “vinke vinduet” :-) Vi er yderst begejstrede for stedet!
Kirstine Seligmanns Børnehave emmer af nærvær, empati og pædagogisk bevidsthed!
1. Den har de skønneste, sødeste og sejeste voksne, som leger, kigger i øjnene og udfordre børnene. Personalet prioriterer forældresamarbejdet højt både hvad angår informationsniveau og forældresamtaler, som holdes på baggrund af individuelle pædagogiske handleplaner – så fedt og ambitiøst.
2. Den har de mest rummelige og alsidige faciliteter som fx bibliotek, gymnastiksal, musiklokale, ny legeplads og meget mere.
3. Personalet har det højeste faglige niveau, så børnene bliver stimuleret ligeligt ift. deres sociale trivsel, leg og læring.
Vores søn siger det sådan her:
Min børnehave er den bedste, fordi jeg elsker:
· Kassen med militærmænd
· Puderummet hvor vi må lege, bygge huler og pigerne danser
· Palle der tager mig og mine venner med i skoven og leger muddermonster
· Biblioteket, hvor jeg må låne bøger om edderkopper og Danmark
· Gymnastiksalen, hvor jeg må løbe og svinge i tove - altså vi leger piratleg
· Janni læser historie med sjove ting, men ikke mere, nu er det de andres tur (dialogisk læsning i små grupper)
· Vi skal til mega mange fødselsdage og det er sjovt
· Jeg har mange venner
· Sebastian spiller fodbold og finder Lego til mig. Jeg er ked af, at han skal på en lang ferie
· Gitte og mig laver flotte julegaver til min mor og far
· Vi skal tit i Givskud Løvepark, når det er godt vejr
· Vi må få ferie om lidt.