Opfølgning indskoling

​Følgende besvarelser gøres til genstand for en formativ undersøgelse i indskolingen:

5 % af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet oplever tit, at der er nogen, der driller dem. 25 % oplever nogle gange at blive drillet. Da der gennem Fri for mobberi er fokus på trivsel i indskolingen, vil ovenstående statistik blive inddraget her, gennem Lille Elevråd.

36 % af eleverne kan ikke eller kun nogle gange koncentrere sig i timerne. Her vil det være interessant at forsøge at afdække, i hvor høj grad det er udefrakommende påvirkninger, som fx uro i undervisningen, der påvirker koncentrationen, eller om der er andre forhold, der spiller ind.

45 % oplever, at det er svært, eller nogle gange svært, at høre, hvad læreren siger. I indskolingen kan der være tvivl om, hvorvidt eleverne svarer på styrken af lærerens stemme i forhold til roen i undervisningen, eller om det også kan handle om, at eleverne ikke forstår, hvad læreren siger. Dette må undersøges nærmere.

33 % af eleverne oplever, at toiletterne ikke er rene. Dette ønskes der en nærmere undersøgelse af. I indskolingen har skolen nyere toiletter, så her kan en formodning være, at ikke alle elever er lige renlige/hygiejniske ved toiletbesøg.

​

Opfølgning – toiletforhold

Lille elevråd undersøger klassernes opfattelse af toiletforholdene gennem samtaler i klasserne på baggrund af udvalgte spørgsmål, hvorefter konklusionerne i klasserne samles af lille elevråd.

Det viser sig, at de fleste udfordringer handler om elevadfærd på toiletterne. Toiletter efterlades efter besøg, så de efterfølgende elever udfordres af lugtgener og efterladenskaber af forskellig art. Derudover forstyrres elever ind imellem på toiletterne af andre elever, hvilket skaber en grad af utryghed. Endelig er der faktuelle mangler/fejl, såsom automatisk lystænding, låseforhold, tørremuligheder med videre.

Handleplan

Elevadfærd på toiletterne vil blive genstand for en pædagogisk indsats, hvor lille elevråd sammen med kontaktlærer og afdelingsleder initierer indsatsen i klasserne.

De faktuelle fejl og mangler udbedrer skolen.

​

Opfølgning på undervisningen, hvad angår følgende: ”Svært at høre, hvad læreren siger” og ”Svært ved at koncentrere sig i timerne”

Der er gennemført fokusgruppeinterviews med udvalgte elever fra 2. og 3. klasse.

Generelt opleves det, at der er ro i undervisningen, i særdeleshed hos klasselæreren. Der er dog forskelle eleverne imellem. Nogle oplever mere uro end andre.

Det viser sig, at der i enkelte situationer i klassen kan være udfordringer med at høre, hvad læreren siger, hvis der er uro fra kammeraterne. Uro tager koncentrationen fra det, læreren siger, og gør det sværere at høre indholdet i beskederne. Især hvis det er et fag, man har svært ved. Det er dog i højere grad svært at forstå indholdet i det læreren siger, når der er uro i klassen. Dette oplever eleverne, at der periodevis kan være, hos enkelte lærere/vikarer eller i bestemte læringssituationer. Her især, hvis det er et fag, man har svært ved. Men man kan også miste koncentrationen, selv om faget opleves som ”let”.

Uro kan opstå generelt i klassen eller hos ens læringsmakker. Hvis læringsmakkeren snakker eller er urolig, kan det være svært at forstå, hvad læreren siger. Eleverne giver udtryk for, at de ved godt, hvad det kræver at være en god læringsmakker, men ikke alle overholder aftalerne, ifølge de adspurgte elever.

Eleverne har mange holdninger til, hvor de sidder bedst i klassen, når de skal lære. De har altså forskellige behov, der skal opfyldes. Enkelte kan godt koncentrere sig i periodevis uro (lukker uroen ude). Nogle elever ønsker at sidde et sted i klassen, hvor der er længere til de nærmeste kammerater, fordi dette giver mere ro til at lære. Dette er typisk i et hjørne eller bagerst i klassen. Nogle elever vil helst sidde forrest i klassen, fordi det her er nemmere til at høre, og dermed forstå, hvad læreren siger. Enkelte vil helst sidde bagerst i klassen eller i hestesko, fordi man så lettere kan se dem, der taler.

De fleste elever udtaler, at de lærer bedst, når døren til klasseværelset er lukket, idet det kan forstyrre, når der færdes elever på gangene og på toiletterne i nærheden af bestemte klasseværelser.

Enkelte elever giver udtryk for, at de lærer bedst, når de ikke bliver ”kigget over skulderen”, mens de arbejder. Det kan være både fra såvel læringsmakkere som læreren. Det gør dem lidt utrygge at blive kigget over skulderen, idet de er nervøse for ikke at mestre opgaven.

De lærere/vikarer, der finder balancen mellem at være sød og skrap, kan nemmest få ro i undervisningen, og de lærere opleves som de bedste. De lærere/vikarer, der er ”for søde”, som eleverne udtrykker det, bliver også nødt til at blive meget skrappe for at få ro.

Eleverne er generelt mest trygge ved de læringsrum, hvor læreren/vikaren retter sin opmærksomhed mod de elever, der skaber uro, i stedet for at give ”kollektive skæld ud”. Kollektive irettesættelser er eleverne ikke trygge ved. De oplever, at de rolige også bliver skældt ud, og rummet bliver mere utrygt at være i.

Når man ikke har forstået, hvad læreren gennemgår, spørger man generelt først sin læringsmakker om indholdet, eller man prøver selv, om man kan forstå det. Til sidst spørger man læreren. Lærerne opleves generelt gode til at forklare tingene igen. Eleverne oplever, at de lærere, der er mest grundige med at give eksempler, når noget nyt gennemgås, er nemmest at forstå. Ligeledes er de lærere, der kan forklare tingene på en anden måde 2. gang, nemmere at forstå.

Handleplan

Ovenstående evaluering af trivsel i klasserummet formidles til lærere/vikarer i indskolingen. De vil blive gjort til genstand for drøftelser mellem lærere og elever vedr. klasserumsledelse og relationen elev/elev og lærer/elev.​

​Opfølgning - mellemtrin

Følgende besvarelser gøres til genstand for en formativ undersøgelse på mellemtrinnet:

5 % af eleverne oplever tit, at der er nogen, der driller dem. 25 % oplever nogle gange at blive drillet. Da der gennem Fri for mobberi er fokus på trivsel i indskolingen, vil ovenstående her blive behandlet gennem de handleplaner, der allerede er.

33 % af eleverne oplever at have ondt i maven nogle gange eller tit. 47 % af eleverne har nogle gange eller tit ondt i hovedet.

39 % er bange for eller nogle gange bange for, at de andre børn griner af dem. Heraf udtrykker 8 %, at de generelt er bange for, at de andre børn griner af dem.

45 % oplever, at det er svært, eller nogle gange svært, at høre, hvad læreren siger.

33 % af eleverne oplever, at toiletterne ikke er rene.

Der er i nedenstående gennemført fokusgruppeinterviews, med udgangspunkt i ovenstående, med udvalgte elever fra 4. - 6. klasse.

​

Opfølgning - trivsel

Mellemtrinseleverne er generelt glade for hinanden i klasserne og overraskede over svarprocenterne. En gruppe udtaler, at der er sket en positiv forandring og fortæller, at klassen er blevet meget bedre til at samarbejde. Jubilæumsugen var god for sammenholdet.

Det opleves, at det bedrer trivslen, hvis man er åben over for hinanden. Også det at finde flere venner, ikke kun en ven, som måske kan være fraværende. Man kan være bange for at få et nej, hvis man har svært ved at komme ind i et fællesskab. Generelt oplever eleverne dog, at de er gode til at invitere andre indenfor, men man har også selv et ansvar. Hvis man har anderledes interesser, er det sværere at komme ind.

Der kan forekomme grupperinger, fx fodbolddrenge-/ikke fodbolddrengegrupperinger. Og hvis man giver udtryk for særlige interesser, kan der kommenteres på det. Der opleves dog ikke mobberi, og hvis man bliver uvenner, bliver man hurtigt gode venner igen. Det opleves, at udviklingen på mellemtrinnet går i retning af, at man udvikler sig, og derfor går i forskellige retninger, blandt andet med baggrund i forskellige interesser. Det at være anderledes fylder meget. Her betyder klassearrangementer på klassen meget for at styrke fællesskabet på tværs af forskelligheder. Lærerne opleves som gode til at tage imod nye elever i klasserne.

Når nogle elever i trivselsundersøgelsen giver udtryk for, at de en gang imellem har ondt i maven, mener de interviewede elever, at det kan handle om, at de i undervisningssituationen kan være nervøse, hvis de skal til tavlen eller læse op. Man er bange for ikke at gøre det godt nok og for at sige noget forkert. Man kan føle sig udstillet. Dette vurderes af eleverne som stor del af forklaringen på, at nogle elever i undersøgelsen svarer, at man er bange for, at de andre børn griner af en.

At læreren trækker ispinde med navn, er dog ok, ifølge eleverne. Eleverne giver udtryk for, at det nok er svært for skolen/lærerne at gøre noget ved det.

Klasselæreren har som opgave at vurdere, hvorvidt der i deres klasse er elever, der er udsatte og har behov for en trivselsindsats.

​

Opfølgning - undervisning

Eleverne på mellemtrinnet oplever, at der kan være uro i undervisningen, når de har unge og uerfarne vikarer. Eleverne oplever ikke, at det er tilfældet ved skolens lærere. Der er for frie tøjler ved vikarer, selv om dette også er afhængigt af den enkelte. Eleverne trives godt med lærere, der er tydelige og sjove. Lærerne er generelt tydelige og kan høres. Elever, der taler lavt eller sidder langt fra en, med ryggen til, er svære at høre. Upraktisk med mange foran en og afhængigt af klassens fysiske rammer samt bordopstilling.

Opmærksomheden i undervisningen kan svinge, afhængigt af undervisningssituationen. 6.-7. lektion er generelt mere udfordrende for opmærksomheden, ifølge eleverne. Lærerne er gode til at støtte i undervisningen. De når hurtigt rundt i klassen. Eleverne giver udtryk for, at man selv har stor indflydelse på koncentrationen. Der er dog forslag om at fordele de ”sjove” fag jævnt på ugen.

Eleverne kan fint høre læreren, selv om toget i Herslebsgade indimellem larmer.

​

Opfølgning på fysiske forhold

Ved klasserne er toiletterne meget fine. Derimod beskrives toiletterne i gården som dårlige.

Kommentarer i øvrigt:

Det kan være svært at nå at spise sin madpakke.

Bordene i bestemte klasser kan opleves lidt for korte.

Eleverne i nogle klasser oplever, at de kunne være bedre til at holde klasseværelserne pæne/ryddelige.

Enkelte klasser påpeger, at der for tit mangler gårdvagter. Men det er dog blevet bedre end året før.

Klasser ønsker længere pause mellem 6.-7. lektion.

​

Handleplan

Ovenstående toiletforhold i gården giver anledning til, at skolen ser på, hvordan forholdene bedst kan forbedres.

​

Opfølgning - udskoling

Følgende besvarelser gøres til genstand for en formativ undersøgelse i udskolingen:

Trivsel

Føler du dig ensom? 3% af eleverne svarer ”meget”, og 16% svarer ”middel”.

Det bør undersøges, hvor den ensomhedsfølelse kommer fra, samt hvor ofte, man føler sig ensom. Generelt oplevede eleverne det ikke som om, at der var nogle, der følte sig ensomme. Svarene kan hænge sammen med at nogle ikke er sikre på, hvem de kan arbejde sammen med, hvis de har lidt friere rammer.

​

Føler du dig tryg på skolen? 19% af eleverne svarer ”middel”, 2% svarer ”ikke meget” og 1% svarer ”slet ikke”.

Her undersøges det, hvordan eleverne forstår tryghed. Hvis man svarer middel, føler man sig så også utryg til tider, og hvilken utryghed er det? Er det i forhold til kammerater eller voksne?

​

Undervisningen

Hvis der er larm i klassen, kan læreren så hurtigt få skabt ro igen? 24% af eleverne svarer ”nogle gange”, og 4% svarer ”sjældent”.

Her vil det være væsentligt at undersøge, om det gælder særlige klasser, særlige lærere, særlige fag eller undervisningens placering på dagen.

Formodningen kan være, at det meget handler om fag, der foregår udenfor klasselokalet. F.eks. idræt, Fysik/Kemi, praktisk/musiske fag, hvor de daglige strukturer er lidt anderledes. Det kan også skabe uro, når timerne ligger sent på dagen. Ligeledes kan der også komme uro, når det er voksne, som klassen ikke kender, der varetager undervisningen.

​

Undervisningen giver mig lyst til at lære mere? 5% af eleverne svarer ”rigtig meget”, 37% svarer ”meget”, 44% svarer ”middel”, 12% svarer ”ikke meget” og 2% svarer ”slet ikke”.

Det virker umiddelbart alarmerende, at motivation til videre læring ikke ligger højere. Her vil det være mest interessant at dykke ned i de situationer, hvor undervisningen rent faktisk giver motivation for yderligere læring. Hvad er det motivationen kommer af? Er det knyttet til særlige fag, lærere, klasser?

​

Der er i nedenstående gennemført fokusgruppeinterviews, med udgangspunkt i ovenstående, med udvalgte elever fra 7.-10. klasse. Der skal i den sammenhæng gøres opmærksom på, at 115 elevbesvarelser i undervisningsmiljøundersøgelsen stammer fra elever, der ved sommerferien, 2022, forlod KSS.

​

Opfølgning - trivsel

Eleverne forholder sig til, hvorvidt de oplever at føle sig ensomme.Eleverne tror i høj grad, at ensomhedsfølelse ligger i relationen mellem eleverne. Så når man føler sig ensom, er det, fordi man føler, at man mangler nogen at være sammen med. Det gælder både i timerne og i frikvartererne.

Middel utryghed kan være utryghed ved at skulle sige noget på klassen i timerne, mener eleverne. Det kan være mere udtalt i nogle timer end i andre. Eleverne mener, at det er svært at gøre noget ved det. Man vil altid være en lille smule nervøs ved fremlæggelser eller ved at skulle formulere sig meget i klassen. For nogle elever er det et problem, men for andre er det nødvendigt, for at man kan udvikle sig. Det er at være uden for komfortzonen, som eleverne udtrykker det. Det, mener eleverne, at de kan lære af. Det er oplevelsen, at der bliver taget hånd om det, hvis nogle er angste for at fremlægge for en hel klasse, der er vigtigt.

​

Opfølgning - undervisning

Forespurgt om, hvorvidt det er fag, fysiske rammer eller fx tidspunkter på dagen, der er afgørende for eventuel uro i undervisningen, svarer eleverne, at i nogle timer er der mere uro. Det er f.eks. idræt, eller hvis eleverne er uden for klasserummet. Der er også mere uro i de sidste timer på dagen. Det handler, ifølge eleverne, om, hvor meget lærerne sætter grænser. Generelt mener eleverne dog, at uroen er på et acceptabelt niveau.

Eleverne er overraskede over, at undersøgelsen viser, at så få har lyst til at lære mere.

Eleverne giver dog udtryk for, at motivation kan afhænge af lærernes tilrettelæggelse af undervisningen. Eleverne bliver mest inspirerede af undervisning, hvor de selv skal være aktive, fx:

o​Gruppearbejde

o​Debat på klassen

o​Forsøg og undersøgelser.

Eleverne oplever, at de bliver meget lidt inspireret af undervisning, hvis de bare skal læse og høres i det læste.

​

Samlet konklusion på formativ opfølgning

På baggrund af resultaterne i den summative trivselsundersøgelse har skolen i alle tre afdelinger undersøgt udvalgte besvarelser nærmere, idet disse på forskellig vis gav anledning til nysgerrighed på baggrunden for besvarelserne. Disse rettede sig primært mod elevernes faglige trivsel i relation til muligheden for koncentration og opmærksomhed i undervisningen, herunder motivation for undervisning.

Dernæst var vi interesserede i at finde mulige årsager til besvarelser omkring elevernes oplevelse af kulturen i klasserne – rettet mod oplevelsen af tryghed og fællesskabsfølelse.

Endelig er der besvarelser omkring skolens toiletforhold, der har givet anledning til opfølgende undersøgelse.

De formative undersøgelser har givet anledning til pædagogisk opfølgning i klasserne/med elevråd, idet f.eks. toiletforhold i indskolingen viser sig at bunde i uhensigtsmæssig elevadfærd. Andet giver anledning til konkrete tiltag fra skolens side for at udbedre forhold, der påvirker det fysiske undervisningsmiljø. Endelig giver forhold omkring rum for læring og klasserumsledelse anledning til, at lærerne kan drøfte disse besvarelser med klasserne, ligesom skolen iværksætter supervisionsforløb for nye vikarer, så de får værktøjer til styrket klasserumsledelse. Se i øvrigt handleplaner for de enkelte afdelinger.

Da indskoling og mellemtrin anonymt har besvaret samme undersøgelse, har det været umuligt på forhånd at vurdere, hvad den formative undersøgelse i disse afdelinger særskilt burde rette sig imod, hvilket har medført, at vi måtte rette samme opmærksomhed i begge afdelinger. Dette vil fremadrettet betyde, at trivselsundersøgelsen laves særskilt for indskoling og mellemtrin.

Desuden har det vist sig som et uhensigtsmæssigt tidspunkt at gennemføre undersøgelsen i slutningen af skoleåret, idet ca. en fjerdedel af skolens elever havde forladt skolen i 9. og 10. klasse, inden den formative undersøgelse. Skolen har derfor valgt at fremtidige undervisningsmiljøundersøgelser skal ligge i november måned.