Henrik Nørtoft om at være lærer på Kirstine Seligmanns Skole:
Her kan jeg koncentrere mig om at undervise
”Kirstine Seligmanns Skole er noget, som elever og forældre vælger til. Eleverne kommer her, fordi de tror på skolens værdisæt.
De kommer her for at lære noget. De er motiverede.
Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om det, jeg er uddannet til – nemlig at undervise. Det betyder også, at jeg har et aktivt og godt forhold forældrene, og vi arbejder i fællesskab på at løfte eleverne.
Det bedste ved at undervise her på skolen er samspillet med eleverne. Det er berigende at gå på arbejde, og her er både plads til seriøs undervisning og til humor, til at hygge sig og til at diskutere.
Relationen til børnene er noget helt særligt, fordi vi er her med samme dagsorden.
Selvfølgelig er der også udfordringer, men det at vi har fælles mål, sparer os for mange forhindringer.”