Musikskolen Vejle Kommune opretter hvert år hold i Musikalsk Forskole og Musikalsk Værksted – undervisningen finder normalt sted på barnets egen skole, hvis der kan samles elever til et hold.
Musikalsk forskole henvender sig til børn i bh-klasse og 1. klasse, og undervisningen består af sange, sanglege og rytmik. Nogle gange suppleres med spil på blokfløjte. Der skal typisk være 10 – 12 elever, for at et hold oprettes
Musikalsk værksted: er niveauet over forskolen og henvender sig til forskoleelever eller elever i 2. og 3. klasse. Også her arbejdes med sange og rytmik, men instrumentalspil fylder mere, og mod slutningen af året kommer nogle af musikskolens instrumentallærere på besøg og man får mulighed for at prøve nogle af musikskolens instrumenter. Der skal typisk være 6 – 8 elever, for at et hold oprettes.
Undervisningen ligger normalt så tæt på alm. skoledags ophør som muligt.