Uddannelsesvejledning og trivsel
Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Vejle
Kollektiv vejledning og emnet “Uddannelse og Job”
UU Vejles team “Uddannelse og Job” forestår kollektiv vejledning for 7. – 9. klasse, gruppevejledning for 8. – 9. klasse samt emnet “Uddannelse og Job” for 7. – 9. klasse. Der er i undervisningen og vejledningsaktiviteterne progression fra det konkrete til det abstrakte, fra det nære til det fjerne og fra det enkle til det komplekse. Vi fokuserer primært på:
- Informationer om uddannelsesmulighederne efter 9. klasse herunder informationer om job og arbejdsmarked
- Informationer om vejledningsaktiviteter herunder besøg på ungdomsuddannelserne
- Informationer om tilmeldingsprocedurer og muligheder for informationssøgning
- Redskaber til refleksioner om egne uddannelsesønsker og forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg – medvirke til at udvikle elevernes karrierekompetencer
- Grundlag for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og et bidrag til at kvalificere forløbet med elevplanen
- Indblik i sammenhænge mellem uddannelser, erhvervs- og jobmuligheder
- Eleverne udfordres på deres uddannelsesvalg og deres uddannelsesparathed styrkes
- Aktiviteter uden for skolen bl.a. uddannelsesmesser
- Informationsmøder for forældre og elever
Få flere informationer på UU Vejles hjemmeside: www.uuv.vejle.dk
Nyttige links:
UddannelsesGuiden: www.ug.dk
eVejledning: https://www.ug.dk/evejledning
SSP Vejle Midt 1
Undervisningsforløb:
4 klasse : Unges brug af sociale medier
6. klasse: Opfølgende undervisning omkring brug af sociale medier
7. klasse: Unge, alkohol og fester
8. klasse forebyggelse af kriminalitet og brug af euforiserende stoffer
Skolens kontakt ved SSP er Thomas Houborg:
Mobil 29 36 29 52
thhou@vejle.dk
Link til SSP
Relationsnetværket – “Virksomheder adopterer skoleklasser”
Kirstine Seligmanns Skole samarbejder med Relationsnetværket.
Initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser” handler om, at private og offentlige virksomheder adopterer skoleklasser. Partnerskabet mellem virksomheden og skoleklassen løber som udgangspunkt fra 1. til 9. klasse.
Eleverne kommer på minimum 2 årlige læringsbesøg hos adoptionsvirksomheden, hvor de dels får kendskab til virksomhedens produkter/service, dels får skabt relationer til medarbejderne, og dermed får indblik i de forskellige uddannelsesmuligheder og beskæftigelsesmuligheder.
De enkelte læringsbesøg tager alle udgangspunkt i et fag/tema, som eleverne har i skolen på de pågældende klassetrin. Dermed bliver læringsbesøgene en integreret del af undervisningen.
Formålet med adoptionen er:
- at eleverne får kendskab til de mange uddannelses- og erhvervsmuligheder, der findes på et mangfoldigt arbejdsmarked
- at eleverne lærer om dansk arbejdsmarkedskultur
- at eleverne får nye rollemodeller
- at eleverne ser en mening og sammenhæng med det, som de undervises i på skolen
- at virksomhederne får mulighed for at påtage sig et konkret lokalt socialt ansvar
- at virksomhederne får mulighed for at fremme deres branche
- at skolerne får mulighed for at implementere den åbne skole på en konkret og håndgribelig måde.
Virksomheder adopterer skoleklasser er et velafprøvet koncept, der bygger på mere end 15 års erfaringer.
Der er etableret mange partnerskaber rundt omkring i Danmark.
Sundhedsplejen
http://www.sundhedsplejen.vejle.dk/
Skolesundhedstjenesten er et tilbud om vejledning, bistand og funktionsundersøgelser til alle børn indtil undervisningspligtens ophør.
Vores opgave er:
- at støtte det enkelte barn, så det selv ved, hvad der er sundt og dermed får mulighed for et godt liv
- at rådgive forældre og børn om sundhed og sygdom
- at opdage manglende trivsel hos barnet og tale med forældrene herom
- at foreslå hjælp og støtte, hvis der er et behov og måske inddrage andre samarbejdspartnere
Hvad gør vi?
Børnehaveklassen
Alle børn tilbydes undersøgelse af sundhedsplejersken. Forældrene er med, og undersøgelsen og samtalen varer ca. 30 min. Vi taler om barnets sundhed, trivsel og evt. sygdomme. Barnet måles, vejes og får undersøgt syn, farvesyn, hørelse og motorik.
1.-7. klasse
Fra 1.- 7. klasse ses barnet regelmæssigt af sundhedsplejersken. Via spørgeskema indkaldes barnet til sundhedssamtale og undersøgelse. Samtalen foregår enkeltvis eller i grupper. Syns og høreprøve + højde/vægt foretages efter behov. I 7. kl. farvesynstestes børnene.
8.-9. klasse
Alle 8/9. klasse-elever gennemgår Sundhedseksperimentariet med sundhedsplejersken. Efterfølgende får eleven tilbudt individuel samtale ved sundhedsplejersken. Det er først og fremmest en samtale om, hvordan den unge har det. Der vurderes specielt, om der er helbredsproblemer, der har betydning for valg af uddannelse og erhverv.
Sundhedsprofiler
På skoler, som er med i pilotprojektet ”Sundhedsprofiler”, ses børnene på anden vis. Se mere her
Ekstra behov
Ved særlige problemer kan sundhedsplejersken lave ekstra undersøgelser. Barnet selv, forældrene, lærerne eller andre, der er omkring barnet, kan henvende sig og få en samtale.
Andre opgaver:
Sundhedsplejersken deltager i det generelle sundhedsfremmende arbejde på skolen. Sundhedsplejersken kan undervise på skolen i emner om sundhed og trivsel.
Sundhedsplejersken er med i tværfaglige konferencer og er konsulent, for skole og daginstitutioner om sundhed og sygdom, f.eks. smitsomme sygdomme, kost, hygiejne og omsorgssvigt. Sundhedsplejersken er desuden fast medlem af Vejle Kommunes Tværsteams, læs mere her
Sundhedsplejersken kan kontaktes, hvis der er forhold omkring jeres barn, som I ønsker at drøfte.
Mette Karlsen er tilknyttet skolen som sundhedsplejerske.
Musikskolen
Musikskolen Vejle Kommune opretter hvert år hold i Musikalsk Forskole og Musikalsk Værksted – undervisningen finder normalt sted på barnets egen skole, hvis der kan samles elever til et hold.
Musikalsk forskole henvender sig til børn i bh-klasse og 1. klasse, og undervisningen består af sange, sanglege og rytmik. Nogle gange suppleres med spil på blokfløjte. Der skal typisk være 10 – 12 elever, for at et hold oprettes
Musikalsk værksted: er niveauet over forskolen og henvender sig til forskoleelever eller elever i 2. og 3. klasse. Også her arbejdes med sange og rytmik, men instrumentalspil fylder mere, og mod slutningen af året kommer nogle af musikskolens instrumentallærere på besøg og man får mulighed for at prøve nogle af musikskolens instrumenter. Der skal typisk være 6 – 8 elever, for at et hold oprettes.
Undervisningen ligger normalt så tæt på alm. skoledags ophør som muligt.
Der er tilbydes flg. hold fra Musikskolen:
FORSKOLE for elever i 0. og 1. klasse.
Vi synger, leger, spiller og lærer om rytmer og noder – bl.a. gennem de sjove og lærerige Music Mind Games.
VÆRKSTED for elever i 2. – 3. klasse.
Vi lærer noder og spiller på forskellige instrumenter som f.eks. fløjte, klaver, xylofon, bas og trommer.
SPIREKOR for elever i 0. – 2. klasse.
Vi laver sjove opvarmningsøvelser, synger kendte og nye sange, leger sanglege og hygger os.
Se mere og tilmeld dig på www.musikskolen.vejle.dk
Kulturforvaltningen · Musikskolen
Ved Sønderåen 1 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 57 00
musik@vejle.dk · www.vejlemusikskole.dk
Åbningstider: Man – ons. 10.30 – 15.30 | Tors: 10.30 – 16.00 | Fre: 10.30 – 13.00
Interesseret i at høre mere?
Har du spørgsmål til vores skole, værdier eller hverdag, eller ønsker du at høre mere om mulighederne hos KSS Vejle, er du altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi besvarer henvendelser i løbet af 1-3 hverdage. Er det noget der haster er du meget velkommen til at ringe til os.
- Undervisning præget af høj faglighed
- Et stærkt og inkluderende fællesskab
- Fokus på traditioner, dannelse og værdier