7. årgang – ny c-klasse
Fra 7. klassetrin åbnes et nyt spor, en 7.c klasse med 24 elever, ligesom der bliver plads til 2 elever mere i hver af de eksisterende klasser, 7.a og 7.b.
I alt optages derved 28 nye elever på 7. klassetrin.
Optagelsen af det ekstra spor har fungeret siden august 2012.
Det er vores erfaring, at c-klasserne er velfungerende, ligesom de elever, der starter i de eksisterende klasser bliver velintegreret og taget godt imod.
Skolens kultur og fællesskab, med sine klare rammer og forventninger samt tydelige voksne, fremmer følelsen af et stærkt tilhørsforhold og personlig ansvarstagen.
Det er af afgørende betydning, at skolen er et aktivt tilvalg.
Alle, der søger skolen, kommer med et stærkt ønske om, at det skal lykkes og blive godt, hvilket skaber den bedste grobund for succes.
Computer
Eleverne medbringer egen computer. Eneste krav til computeren er, at den skal have et styresystem og kunne håndtere Office 365. Når eleverne bliver koblet på skolens net og tilgår Office 365, kan de downloade hele Officepakken samt ordbøger, undervisningsportaler mv.
Skoleåret indledes med kursus i “Kend din computer”.
Introtur
I starten af det nye skoleår arrangeres en introtur/ryste-sammen-tur, hvor hele årgangen samt klasselærere deltager. Turen strækker sig over to skoledage og er obligatorisk.
Målet med turen er at opbygge relationer, styrke fællesskabet og samarbejdet mellem klasser og lærere.
Se billederne og læs om introturen d. 22.-23. august her
Introturen for skoleåret 2026 foregår d. 20.-21. august.
Undervisning
På 7. årgang har eleverne, udover den klassevise undervisning i: dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, historie, biologi, geografi og idræt mulighed for at vælge mellem tre valgfag.
Valgfagene er: Billedkunst, håndværk/design eller madkundskab.
Konfirmation
Hvis man ønsker konfirmation, følges konfirmandundervisningen i Vor Frelser Kirke.
7.ac konfirmeres 1. søndag efter påske og 7.b 2. søndag efter påske.
Interesseret i at høre mere?
Har du spørgsmål til vores skole, værdier eller hverdag, eller ønsker du at høre mere om mulighederne hos KSS Vejle, er du altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi besvarer henvendelser i løbet af 1-3 hverdage. Er det noget der haster er du meget velkommen til at ringe til os.
- Undervisning præget af høj faglighed
- Et stærkt og inkluderende fællesskab
- Fokus på traditioner, dannelse og værdier